Parterapi
-Med mulighed for kort ventetid
Er kærligheden og gnisten blevet væk i jeres parforhold? Er det dagligdagens praktik der har taget over og er nærheden og romantikken gledet i baggrunden? Er der gennem årene opstået uhensigtsmæssige mønstre, så der er kommet lukkethed og afstand i mellem jer? Mangler der oprigtighed og tryghed i kommunikationen og er det derfor blevet svært at nå til forståelse? Eller har forholdet brug for at blive helet efter tillidsbrud?
Der kan være mange grunde til at kærligheden udfordres i parforholdet og at der derfor kan være brug for at søge hjælp.
For at hele og udvikle et dybt og nært parforhold, er der behov for at I som par har forståelse for hinanden. Og det kræver bla. at I er i stand til at mærke og sætte ord på egne behov, følelser og længsler og at kunne udtrykke dem åbent og ærligt til hinanden. Men vi kan have brug for hjælp til at finde ud af, hvilke dybere behov og følelser vi egentlig har. Og der kan være behov for at kultivere og få retningslinjer til, hvordan I får skabt en god kommunikation i jeres forhold.
I parterapien lægger jeg derfor vægt på at skabe et rum for kommunikation, hvor begge parter får sig udtrykt og hvor vi undervejs søger at komme ind til kernen af følelser og dermed finde forståelse. Således arbejder vi for at følelserne kan få lov at flyde mere åbent, ærligt og frit, så der igennem processen kan opstå empati, tryghed, tillid og lyst til dybere nærhed imellem jer.
Eller er I måske et sted i processen, hvor der er brug for at finde ud af om I er nået til en skillevej?
At skilles er et dybt valg og kræver oftest dybe processer at nå ind til afklarethed. En afklarethed som kan have stor betydning for den videre proces.
Jeg har gennem årene hjulpet mange par og igen og igen erfaret, at bare få samtaler kan gøre en stor forskel.
I er også velkommen til at bestille en tid og er der brug for en akut tid er der også mulighed for det.
Tid til samtale
Jeg har tider mellem kl. 8. 30 og 19.30 på hverdage. Weekendtider kan også være en mulighed.
Du kan bestille en tid ved at ringe eller SMS’e til 2764 0276 – eller sende en mail til ellen@altheaterapi.dk
Adresse – parterapien foregår på
Høegh-Guldbergsgade 39 st. 8000 Århus C
Online tider
Skype eller FaceTime.
Pris: 1400 kr. (90 min.)
Melder I afbud inden for 24 timer før den aftalte tid, betales det fulde beløb.
Den seneste anbefaling:
” I parterapi har Ellen en fantastisk evne til præcist at spejle og hjælpe mig ind i kontakt med netop de følelser, jeg har brug for at mærke og bevæge. Samtidig spejler hun omsorgsfuldt og virkeligt både mine kvaliteter og mine vanskeligheder på en støttende måde. Ellen bidrager særligt med stor dybde, klarhed og et kærligt nærvær i forhold til det, som vi ser på i parterapien. I parterapi giver Ellen rum for begges processer og vi får støtte og vejledning både ind i hver vores temaer og ind i det fælles. Vi får en kærlig og neutral tredje parts venlige øjne på lige dét, vi har brug for den dag, så vi går fra parterapien med nyt mod, lettelse og oftest et par gode arbejdspunkter hver og fælles.”
Flere anbefalinger er på vej.
Inge Lise Hamilton,